Kitekurser for døve

Luisa og Patrick står ved bredden af campingpladsen Regenbogen Ferienanlage Suhrendorf, et populært samlingssted for windsurfere og kitesurfere. Kitesurf-instruktøren holder en vindmåler op i luften. »Ikke engang tolv knob«, bemærker han. »Det er ikke en nem vindhastighed for en begynder, for med så lidt vind er det svært at holde kiten i luften.« For at forklare det har Patrick lagt vindmåleren ned i bukselommen – han er døv og har brug for begge hænder til at kommunikere med Luisa på tegnsprog.

Luisa besøger et kitesurfingkursus for døve på surfskolen DeafVentures, den første og hidtil eneste certificerede surfskole for døve i Tyskland. Den blev grundlagt i 2018 af veninderne Marie, en selvstændig tegnsprogstolk, og Pia, en kitesurfinginstruktør. De to havde mødt hinanden på et kitesurfkursus i Sri Lanka. Pia, der allerede har set det halve verden, mener, at der simpelthen er de perfekte kitesurf-forhold på Ummanz. „Hvis du ikke lærer det her, så lærer du det aldrig!“, griner hun. „Man kan stå helt ud til sejlrenden, og at man kan stå, er uundværligt for et begynderområde. Derfor er området her så velegnet!“

Pia og Marie udarbejdede en forretningsplan. Derefter afholdt de prøvecamps med døve. Under de første lektioner stod de to stadig sammen med kursusdeltagerne i vandet – Pia som instruktør og Marie som tolk. Men allerede kort tid efter fik de døve kitesurfinginstruktører med på holdet – Konstantin og Patrick. „Årsagen er simpel: En tolk er altid en forstyrrende faktor i læringsprocessen. Det går meget bedre, når døve undervises direkte af andre døve.“ Konstantin og Patrick kan høre på land med et implantat i øret. Men i vandet er de nødt til at tage det ud. „Der kan man kun kommunikere med tegnsprog.“

Inden Patrick går ombord sammen med Luisa om morgenen, pumper de Luisas kite op og øver sig i at slippe linerne. At løsne linerne er et meget vigtigt punkt i undervisningen, som trænes hver dag. For hvis der for eksempel kommer en motorbåd farende mod en kitesurfer, skal denne med en enkelt håndbevægelse kunne løsne sikkerhedssnoren og dermed kites liner, så de ikke vikler sig ind i skibets propel eller på anden måde udgør en fare.

Derefter vader Patrik og Luisa, i første omgang stadig uden bræt, langt ud i det knædybe vand og lader styrkiten stige op. Luisas slingrende drage, der hele tiden styrter ned, skiller sig stadig ud i det afslappede himmelsspil. „Det er virkelig svært at holde dragen oppe!“, udbryder hun med store armbevægelser og et grin. „Man tror, man har den under kontrol, og så, zack, ligger den allerede i vandet igen.“ Patrick smiler under sit halvlange, blonde hår. Han kender det alt for godt. Men han ved også: Om blot få dage vil også Luisas drage svæve roligt hen over himlen over Ummanz.