I herregårdsparken kan man se et mindesmærke, der er viet til Sabine von Bassewitz (1716–1790). Hun blev af sine samtidige betragtet som »en kvinde med store og sjældne talenter«.
Herregården, som De ser den i dag, har haft sin nuværende form siden 1726.
Af den engang barokke have kan man stadig i dag
- den gamle lindallé på borgvolden.
- Også et kaukasiskt vingernødetræ og et læderskindstræ har nået en imponerende størrelse. Disse to eksemplarer ved foden af borggraven er umulige at overse.
- I herregårdsparken kan De opdage et monument, der er tilegnet Sabine von Bassewitz (1716–1790). Hun blev af sine samtidige betragtet som »en kvinde med store og sjældne talenter«.
Hun korresponderede med adskillige lærde i sin tid, blandt andet med Johann Joachim Spalding og Voltaire, som hun blandt andet skrev til om hans *Histoire de Charles XII*. Hendes breve blev beundret for »stilens renhed og elegance, skarpheden, kendskabet til vores litteratur og denne sjældne kvindes hjerte«.
På en spadseretur gennem parken bag herregården åbner landskabet sig. Man fornemmer roen og skønheden i et enestående parklandskab.
- I mellemtiden er det umuligt at overse en rødblomstrende kastanje ved kanten af vandgraven, som blev plantet for seks år siden – symbolet og logoet for vores Mecklenburger ParkLand.
- Til venstre ved overgangen til den lille pavillonø forsøger et lille Ginkgo biloba-træ at vokse sig stort, og lidt længere fremme, ved indhegningen til hestefolden, forsøger et tulipantræ at gøre det samme.
- I det fjerne græsser gårdens kvæg, og Criollo-hestene galoperer over engene.
- Godsets egen svane svømmer rundt på vandet sammen med sin familie.
Her er et sted, hvor man kan slappe af.
Kig også over hegnet til vores bondegårdshave, sydvest for portbygningen. Der dyrker Dalwitz-gården blomster, urter og grøntsager til sine gæster og restauranten. Gæsterne er hjerteligt velkomne til at plukke til eget forbrug. Bondehaven plejes med stor kærlighed og omhu. Godset har kun én anmodning til sine gæster: »Vær venligst ikke at fodre hestene med de gulerødder eller andre grøntsager, der vokser der, og høst ikke mere, end I virkelig har brug for og kan spise her.«
