Kirkene i regionen – Oplev små landsbykirker eller store, restaurerede bygninger fra Johanniterordens tid. Man kan mærke den storslåede udstråling fra disse gamle bygninger, og nogle gange står tiden nærmest stille et øjeblik. – Stelkirken i Blankenförde –
Kirkebygningen i Blankenförde-Kakeldütt...
I 1702 blev der opført en ny kirkebygning, efter at kirken i udkanten af byen var brændt fuldstændigt ned. På kirkens sydlige langvæg findes et udsmykket portal, der er udskåret i egetræ. Alteret, der er udført i flamsk barokstil, er ligesom prædikestolen holdt i hvidt og guld. Også værd at se er oliemaleriet til højre for alteret, som tidligere udgjorde midterstykket af et alter fra det 16. århundrede. I kirkens malede, farvede vinduesruder er navnene på datidens bidragsydere foreviget, ligesom på de tinbelagte lysestager, det tinbelagte døbefont og nadverkalken.Blankenförde-Kakeldütt Spor efter bosættelser fra mellemstenalderen tyder på en meget tidlig beboelse i området omkring Blankenförde. Blankenförde selv blev første gang nævnt som »Blankenvort« i 1256. Navnet tyder på, at der var tale om en tidlig tysk bosættelse. Det ligger nær at fortolke »Blankenvort« som »sted ved en hvid / blank vadested«. Navnet på stedet Kakeldütt, der første gang blev nævnt i et dokument i 1342, henviser ligeledes til nærheden til vandet. I dette tilfælde ligger ordets rod imidlertid i det oldslaviske »hoholu«, som betyder »hvirvel« eller »strømhvirvel« og peger på en slavisk bosættelse. Begge steder har altid været landbrugsbyer. Blankenförde kom i 1256 i klosteret Darguns besiddelse og blev i 1359 opkøbt af Johanniter-komturiet i Mirow. Efter sekulariseringen af kommanderiet hørte det til Mirow-amtet. Kakeldütt blev i 1342 skænket til Johanniterordenen i Mirow af fyrsterne Nicolaus III og Bernhard von Werle.
